
|
Aura/Chakra tydning Jeg arbejder med Aura Video Stationen, som er et avanceret computersystem. Aura Video Stationen anvender en håndcensor, der blandt andet måler biofeedback, varme kulde og det elektromagnetiske felt omkring kroppen. Når informationerne er færdigbehandlet, vises det på en computerskærm. Billedet viser, hvorledes auraen bevæger sig omkring kroppen, samt chakra energicentre og ikke mindst dysbioser eller dysfunktion, der kan opstå i kroppen. Jeg printer billedet ud i fotokvalitet og foretager en tydning for klienten. Ved at arbejde med Aura Video Stationen er det muligt at få et glimt af et menneskes indre liv. Det åbner mulighed for at se den pågældende klients psykologiske strukturer, kvaliteter og eventuelle problemer. Dette bringer en speciel ansvarlighed med sig i det terapeutiske arbejde med Aura Video Stationen. Jeg er således i stand til at
bringe den længe glemte viden om menneskets energistrukturer fysisk, psykisk
og åndeligt frem. Jeg kan tilbyde rådgivning, der tilstræber at hjælpe mine
klienter til at behandle sig selv og andre levende væsner med større
sensitivitet. Som Auraterapeut giver jeg ikke kun en analyse af auraen, men
også vejledning i hvordan auraen kan styrkes for at opnå større glæde og
forbedre livskvaliteten. Som intuitiv rådgiver er jeg også i stand til at
viderebringe meddelelser/beskeder fra universet. Auraen er det næsten usynlige energifelt der omgiver os. Farverne fortæller om de påvirkninger, der sker i vores liv nu og her. Auraens farver udvikler sig fra kroppens indre energifelter og tegner et billede af kroppens fysiske, mentale/psykiske og åndelige tilstand. Chakra er de energicentre der dannes inde i kroppen. Vores krop indeholder mange mindre ckakracentre, men de mest fremtrædende er de 7 store chakra, der følger kroppens midterlinie. Disse chakracentre ses tydeligt på aura/chakra foto. |
